Hvem fortjener Alle Børn Cykler Prisen 2023?

Kender du en cykelglad lærer, der fortjener et skulderklap, fordi læreren forstår at bære cykelglæden videre til sine elever? Vi inviterer dig til at nominere læreren til Alle Børn Cykler Prisen, hvor Cyklistforbundet sammen med Alle Børn Cykler Alliancen hylder de mange lærere, der får elever op på cyklen.

Prisen går til en lærer, der bakker stærkt op om, at eleverne skal cykle. Det kan fx være ved kontinuerligt at opfordre sin elever til at cykle til skole og i fritiden, være en rollemodel og selv cykle meget, bruge cyklen meget aktivt i undervisningen, have hjulpet bestemte elever i gang med at cykle, have skubbet til sine kolleger, så de er kommet i gang med at bruge cyklen mere på skolen etc.

Kender du en cykelglad lærer på din egen skole eller i dit netværk, der fortjener et skulderklap? Så nominer din kandidat senest 29. oktober.

Både skolens ledelse, kolleger, forældre og elever kan nominere kandidater til prisen.

Vinderen kåres af en jury bestående af partnere i Alle Børn Cykler Alliancen og offentliggøres den 15. november 2023.

Årets præmie

Ud over æren bliver vinderen af Alle Børn Cykler Prisen forkælet med et gavekort på 5.000 kr. til Sinatur Hotel & Konference.

Sinatur blev kåret som Danmarks Bedste Hotelkæde ved Danish Travel Awards 2019 og består af seks unikke hoteller fordelt på Sjælland, Fyn og Midtjylland.

Alle Sinaturs hoteller er placeret i naturskønne omgivelser og byder bl.a. på gourmetophold, cykelophold og forkælelsesophold, så der er noget for enhver smag.

*Konkurrencebetingelser

Cyklistforbundet forbeholder sig retten til at inddrage nomineringer i forbindelse med omtale af Alle Børn Cykler Prisen på Cyklistforbundets, Alle Børn Cykler Alliancens og partnernes forskellige platforme.

Mere om Alle Børn Cykler Alliancen

Aktuelt

12. august 2022

Børns cykelvaner afhænger af forældres uddannelse og løn

Ny undersøgelse fra Cyklistforbundet og Alle Børn Cykler Alliancen bekræfter tilbagegangen i børns cykling og viser, at forældrenes uddannelse, indkomst og adfærd har stor betydning. Også i forhold til børns cykling er der dermed ulighed i sundhed.

Læs mere

Om

Om Alle Børn Cykler Alliancen

Børn cykler, når voksne skaber mulighederne. Cyklistforbundet har sammen med Jyske Bank og Novo Nordisk taget initiativ til alliancen, der vil gøre cyklen til en naturlig del af en barndom for alle i Danmark.

Læs mere om alliancen

Forældrehjørnet

Forældrehjørnet

Hvordan giver du som forælder cykelglæden videre til dit barn – og hvad skal du være opmærksom på, når du vil hjælpe dit barn til at blive en glad og sikker børnecyklist?

Få inspiration i forældrehjørnet