Eleverne cykler gladeligt 20.000 kilometer om året
På Ejerslykkeskolen i Odense springer eleverne på cyklen, når de skal i skoven, besøge virksomheder eller i teatret. 60 procent af de knap 500 elever på Ejerslykkeskolen har en anden etnisk baggrund end dansk. Da skolen begyndte på sin cykelindsats, havde mange af dem aldrig haft en cykel. Det har ændret sig.
Når vejrudsigten byder på solskin, kan lærere og pædagoger på Ejerslykkeskolen hurtigt rykke undervisningen ud i skoven eller ned til en sø. Også selv om skolen ligger inde i Odense. De skriver blot hjem til forældrene, at i morgen skal eleverne have cykler med i skole.
"Det giver frihed til at komme ud, når vi ikke skal bestille en bus i god tid i forvejen. Eleverne ved, at vi springer på cyklen, når vi skal ud af huset," fortæller pædagog Søren Fink fra cykeludvalget.
”I 3. klasse cykler eleverne ud til naturoplevelser på Stige Ø. Det er otte kilometer hver vej, og de store elever har cyklet til Kerteminde. Det er to gange 30 kilometer. Ellers cykler vi mange småture. Når vi skal i teateret, cykler vi derind,” siger Søren Fink.
Cyklen giver lærerne hele Odense som undervisningsrum, fremhæver skoleleder Jan Beck-Larsen.
”Vi tænker ikke cyklen ind i undervisningen. Cyklen er et redskab til at lave god undervisning med, fordi lærerne ikke er bundet til klasseværelset. Cyklen gør os mobile, så lærerne skal ikke løse et logistikhelvede for at komme ud af huset,” siger han.
Skolen indretter skemaet, så det er muligt at cykle.
”Vi har en dag om ugen, hvor eleverne fordyber sig i et fag. I idræt kan de cykle til universitetet, som har andre faciliteter end hos os, og i naturfag kan de cykle i skoven eller til vandet. Vi er også naturskole, selv om vi ligger inde i byen. Cyklen er et redskab til at gøre skolen sjovere og mere spændende for eleverne,” siger Jan Beck-Larsen.
Jan Beck-Larsen.
Tosprogede elever får øje på byen
60 procent af de knap 500 elever på Ejerslykkeskolen har en anden etnisk baggrund end dansk. Da skolen begyndte på sin cykelindsats, havde mange af dem aldrig haft en cykel. Det har ændret sig.
"Helt fra de små klasser taler vi med forældrene om, at det er vigtigt, at børnene har lært at cykle, og at de har en cykel. Langt de fleste er positive, men vi møder indimellem forældre, som ikke har råd til at købe en cykel," fortæller Søren Fink.
Det handler om at tro på, at forældrene kan og vil bakke op om skolen, tilføjer Jan Beck-Larsen.
"Man kommer let til at tænke, at familier, som er dårligt stillet socioøkonomisk, ikke kan sørge for, at deres børn har en cykel, som er toptunet til at køre 12 kilometer. Hvis vi kun cyklede en gang om året, ville der helt sikkert være cykler, som ikke duede, men fordi vi tit cykler, sørger vores forældre i stor stil for, at børnenes cykler er til at køre på," siger skolelederen.
Det er ekstra vigtigt, at skolens tosprogede elever får erfaringer med at cykle, mener Søren Fink.
"Vi vil gerne vise dem, at der findes en anden verden end Rosengårdcentret, hvor de ellers ofte holder til. Det er heller ikke alle, som bryder sig om fodbold, men fordi de oplever, at cyklen er et nemt transportmiddel, kan de vælge at cykle til idrætsgrene andre steder i byen i deres fritid," siger Søren Fink.