Eleverne cykler gladeligt 20.000 kilometer om året

På Ejerslykkeskolen i Odense springer eleverne på cyklen, når de skal i skoven, besøge virksomheder eller i teatret. 60 procent af de knap 500 elever på Ejerslykkeskolen har en anden etnisk baggrund end dansk. Da skolen begyndte på sin cykelindsats, havde mange af dem aldrig haft en cykel. Det har ændret sig.

Når vejrudsigten byder på solskin, kan lærere og pædagoger på Ejerslykkeskolen hurtigt rykke undervisningen ud i skoven eller ned til en sø. Også selv om skolen ligger inde i Odense. De skriver blot hjem til forældrene, at i morgen skal eleverne have cykler med i skole.

"Det giver frihed til at komme ud, når vi ikke skal bestille en bus i god tid i forvejen. Eleverne ved, at vi springer på cyklen, når vi skal ud af huset," fortæller pædagog Søren Fink fra cykeludvalget.

”I 3. klasse cykler eleverne ud til naturoplevelser på Stige Ø. Det er otte kilometer hver vej, og de store elever har cyklet til Kerteminde. Det er to gange 30 kilometer. Ellers cykler vi mange småture. Når vi skal i teateret, cykler vi derind,” siger Søren Fink.

Cyklen giver lærerne hele Odense som undervisningsrum, fremhæver skoleleder Jan Beck-Larsen.

”Vi tænker ikke cyklen ind i undervisningen. Cyklen er et redskab til at lave god undervisning med, fordi lærerne ikke er bundet til klasseværelset. Cyklen gør os mobile, så lærerne skal ikke løse et logistikhelvede for at komme ud af huset,” siger han.

Skolen indretter skemaet, så det er muligt at cykle.

”Vi har en dag om ugen, hvor eleverne fordyber sig i et fag. I idræt kan de cykle til universitetet, som har andre faciliteter end hos os, og i naturfag kan de cykle i skoven eller til vandet. Vi er også naturskole, selv om vi ligger inde i byen. Cyklen er et redskab til at gøre skolen sjovere og mere spændende for eleverne,” siger Jan Beck-Larsen.

Jan Beck-Larsen.

Tosprogede elever får øje på byen

60 procent af de knap 500 elever på Ejerslykkeskolen har en anden etnisk baggrund end dansk. Da skolen begyndte på sin cykelindsats, havde mange af dem aldrig haft en cykel. Det har ændret sig.

"Helt fra de små klasser taler vi med forældrene om, at det er vigtigt, at børnene har lært at cykle, og at de har en cykel. Langt de fleste er positive, men vi møder indimellem forældre, som ikke har råd til at købe en cykel," fortæller Søren Fink.

Det handler om at tro på, at forældrene kan og vil bakke op om skolen, tilføjer Jan Beck-Larsen.

"Man kommer let til at tænke, at familier, som er dårligt stillet socioøkonomisk, ikke kan sørge for, at deres børn har en cykel, som er toptunet til at køre 12 kilometer. Hvis vi kun cyklede en gang om året, ville der helt sikkert være cykler, som ikke duede, men fordi vi tit cykler, sørger vores forældre i stor stil for, at børnenes cykler er til at køre på," siger skolelederen.

Det er ekstra vigtigt, at skolens tosprogede elever får erfaringer med at cykle, mener Søren Fink.

"Vi vil gerne vise dem, at der findes en anden verden end Rosengårdcentret, hvor de ellers ofte holder til. Det er heller ikke alle, som bryder sig om fodbold, men fordi de oplever, at cyklen er et nemt transportmiddel, kan de vælge at cykle til idrætsgrene andre steder i byen i deres fritid," siger Søren Fink.

Cyklelege skræmte i første omgang

De voksne på skolen er ikke bange for at tage eleverne med ud i trafikken. Sådan har det ikke altid været. Søren Fink var selv rystet, da han og en kollega for små ti år siden var på kursus i cyklelege hos Cyklistforbundet.

"Vi var enige om, at vores elever ville brække både arme og ben, hvis de skulle styre cyklen, mens vi skød bolde efter dem. Men da vi alligevel tog en klasse med ud til cyklelege i skolegården, kunne vi se, at det både var god bevægelse, og at de ville blive mere sikre på cyklen, hvis vi blev ved med at lege. Samtidig syntes børnene, at det var sjovt," beretter Søren Fink om det første spæde skridt mod at skabe den cykleglade skole i Odense

I dag har skolen valghold i cykling for 0. til 3. klasse, og i den første uge af sommerferien deltager omkring 30 elever fra 2. og 3. klasse i en cykelsommerskole. Her træner de cykelfærdigheder og trafikregler i skolegården, som er malet op med vejbaner, hajtænder og fodgængerfelter. Resten af ugen tager de på ture på to hjul til zoo, Den Fynske Landsby og andre sjove steder.

Søren Fink og nogle af eleverne

Eleverne cykler jorden rundt

Skolen tager ikke de yngste elever i 0. og 1. klasse med ud i trafikken. Det begynder først i 2. klasse.

"Vi har et villakvarter med små veje over for skolen, som vi bruger til de første ture ud af huset. Så skal eleverne stoppe ved hajtænderne, og de lærer at svinge til venstre, når de kommer på en lang række. Samtidig kan vi se, hvem der ikke er så sikre til at cykle, og som vi derfor skal holde ekstra øje med, når vi begiver os ud i trafikken," siger Søren Fink.

Også de ældste elever cykler i skoletiden. Både i undervisningen, og når de skal styrke fællesskabet.

"Eleverne ville lave noget på tværs af klasserne, og da de er opmærksomme på, at cyklen giver dem mobilitet, ville de gerne cykle til Kerteminde. Det afsatte vi en fredag til. Det handlede ikke om undervisning, men om trivsel," siger Jan Beck-Larsen.

Simon Johansen, 9.B er 13 år, er glad for at gå i en cykelskole.

"Vi bruger cyklen i undervisningen, når vi skal ud af huset – fx ned til havnen eller til Stig Ø. Og i de mindre klasser brugte vi cyklen til cykelleg. Det er hurtigt at cykle, og man kommer nemt derhen."

For nogle år siden foreslog en lærer, at skolen skulle tælle, hvor mange kilometer eleverne cykler til sammen. Det blev til et mål om at cykle jorden rundt, altså 40.000 kilometer, og det fungerer både som en konkurrence og minder lærerne om de muligheder, cyklen giver i undervisningen.

"Når en klasse har været ude at cykle, lægger læreren en seddel i en kasse om, hvor mange kilometer det er blevet til. Vi har så et billede af en cykel hængende på væggen i en af vores gange, som vi flytter langs en 40 meter lang linje, som en kunstner har malet forskellige lande på. Så alle kan se, hvor langt vi er nået," siger Søren Fink.

Det tog to år at nå den første tur rundt om jorden. Det blev fejret med en fest.

"Det motiverer eleverne at være fælles om noget: ’Vi skal huske at lægge en seddel i kassen…’, og det gør lærerne bedre til at tænke cyklen ind. Fra cykeludvalget nævner vi også for kollegerne, at cyklen er en god måde at bevæge sig på, så vi kan opfylde kravet i folkeskoleloven om, at eleverne i snit skal bevæge sig 45 minutter om dagen," siger Søren Fink.

Hver gang eleverne cykler, tager det minimum en halv time, fremhæver Jan Beck-Larsen.

"Mange klasser er ude at cykle på vores ugentlige fordybelsesdag, og det er tit ti kilometer ud og ti kilometer hjem. Det giver meget bevægelse," siger skolelederen.